Fra Lovudvalget
Ved generalforsamlingen i marts 2009, var der indkommet forslag om direkte valg til formand og kasserer.
Efter en hel del snak enedes man om at nedsætte et lovudvalg bestående af Axel, John Bakkebo og Peter.
Udvalget har nu haft møde og fremkommer med følgende forslag så medlemmerne hvis det vedtages, kan have større og mere direkte indflydelse på hvem der bliver formand og kasserer.
Punktet ”Bestyrelsen konstituerer sig selv” bortfalder
I stedet indsættes følgende:
Formanden vælges af generalforsamlingen
Efter en hel del snak enedes man om at nedsætte et lovudvalg bestående af Axel, John Bakkebo og Peter.
Udvalget har nu haft møde og fremkommer med følgende forslag så medlemmerne hvis det vedtages, kan have større og mere direkte indflydelse på hvem der bliver formand og kasserer.
Punktet ”Bestyrelsen konstituerer sig selv” bortfalder
I stedet indsættes følgende:
Formanden vælges af generalforsamlingen
Kassereren vælges af generalforsamlingen
Formanden er på valg ulige år første gang 2011
Kassereren er på valg lige år første gang 2010
Sekretæren konstitueres af bestyrelsen
Overgange klares med at kassereren (Torben) vælges 2010 hvor han er på valg. Jeg (eller en anden) vælges 2010 for to år mere. Det første år fortsættes som formand – og det sidste år som alm. Best. medlem.
Den ene af de to nye der vælges til bestyrelsen i 2011 kommer til at hedde formand, og følgende ulige år er den ene post til bestyrelsen formandsposten.
Dette er forslaget.
Så er det sådan at i alle foreningslove (der er klubbernes grundlov og ikke bare skal kunne ændres grundlæggende efter forgodtbefindende) er det sådan at ved væsentlige ændringer – som dette må siges at være – at 3/4 del af de stemmeberettigede skal møde op (jf. vores § 7) for at det kan vedtages. I vores tilfælde over 45 medlemmer. Er det en meget magtpåliggende sag at få det ændret, skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling hvis ikke tilstrækkeligt mange medlemmer er mødt op, udelukkende med det punkt på dagsordenen.
Fordelene ved direkte valg er, at ikke både formand og kasserer går af på samme tidspunkt – det er jo ofte dem der tegner klubben udadtil, til kommune, union, bank og andre officielle instanser. Desuden har medlemmer mere direkte indflydelse på hvem der bliver formand og kasserer – men det er også medlemmerne der vælger bestyrelsen ud fra hvis midte, posterne besættes.
Imod forslagsændringen taler bl. andet at man jævnligt hører om foreninger der skal vælge formand, og så er ingen interesserede og man er nød til at holde ekstraordinær generalforsamling, hvor det af og til kun lykkes med det yderste af fingerspidserne, at få valg en – under trusler om at nedlægge foreningen. Der er også mange eksempler på, at en er valgt som på generalforsamlingen førte sig frem, for senere at ”slå op i banen” og lade tingene flyde. Konstituerer bestyrelsen sig selv, er det en fra bestyrelsens midte der vælges og bestyrelsen har føling med at det er en kompetent person der bliver formand og kasserer. Bestyrelsen vil også – i min optik – være tættere på formanden, og kunne ændre konstitueringen, hvis der er noget der ikke fungerer så godt eller samarbejdet knirker.
Vedtages forslaget, vil det betyde at medlemmerne skal være ekstra godt forberedte når der er valg af formand og kasserer, for at undgå hovsa løsninger – have nogle velegnede kandidater klar.
Nedenfor er hvad der står under ”familieadvokaterne” på deres hjemmeside om bestyrelse og vedtægtsændringer:
Der holdes normalt kun generalforsamling en gang om året. I det daglige arbejde er det bestyrelsen, som udgør foreningens ledelse og handler på hele foreningens vegne.
Bestyrelsen fordeler normalt posterne imellem sig. Nogle mener, at man bør vælge nøglepersoner direkte på generalforsamlingen. Det er vigtigt at slå fast, at det også her er vedtægterne, der bestemmer, hvordan man gør.
Kun de færreste danske foreninger har så stor kamp om pladserne, at folk står i kø for at få de bærende poster. Erfaringsmæssigt er det alene af den grund klogest at lade posterne fordele internt af bestyrelsen selv. Når først de 7 medlemmer er kommet bag den lukkede dør, lykkes det som regel at overtale et af medlemmerne til at bære formandens tunge åg,
Jeg vil ikke her gennemgå de enkelte posters indhold. Opgaverne svinger.3 poster er særligt vigtige og tunge. Det er formand, sekretær og kasserer. Mens formand og kasserer næsten giver sig selv, er det vigtigt at fremhæve betydningen af sekretærens indsats. Han har ansvaret for, at man til stadighed kan have et overblik over, hvad der er sket i foreningen, idet han fører foreningens forhandlingsprotokol.
Som minimum bør forhandlingsprotokollen angive, hvad der er vedtaget af bestyrelsen. Det er herefter et rent temperamentsspørgsmål, hvor meget der bør refereres fra forhandlingerne. Spørgsmålet kan ofte virkeligt "tænde" foreningserfarne mennesker, der typisk indædt forfægter det, de selv kender fra andre sammenhænge.
Vedtægtsændringer.
Om vedtægtsændringer er der at sige, at det bør være sværere at ændre vedtægterne end at få vedtaget almindelige beslutninger på en generalforsamling.
Selv om der ofte er spørgsmål om emnet, vil jeg mene, at det turde være indlysende, at de to nødvendige generalforsamlinger til en vedtægtsændring ikke kan indkaldes til afholdelse samme dag. Formuleringen i nedenstående standardvedtægter fremhæver det klokkeklart. Men det følger af de almindelige principper, at ideen er, at man mellem de to generalforsamlinger skal have mulighed for at diskutere ændringerne i medlemskredsen.
Demokratiet skal have mulighed for at virke.
Om vedtægtsændringer er der at sige, at det bør være sværere at ændre vedtægterne end at få vedtaget almindelige beslutninger på en generalforsamling.
Selv om der ofte er spørgsmål om emnet, vil jeg mene, at det turde være indlysende, at de to nødvendige generalforsamlinger til en vedtægtsændring ikke kan indkaldes til afholdelse samme dag. Formuleringen i nedenstående standardvedtægter fremhæver det klokkeklart. Men det følger af de almindelige principper, at ideen er, at man mellem de to generalforsamlinger skal have mulighed for at diskutere ændringerne i medlemskredsen.
Demokratiet skal have mulighed for at virke.